Bøssemageren
I vores værksted istandsætter, servicerer, tilpasser og reparerer vi alle former for våben.
Bøssemagerarbejde er et spørgsmål om tillid! Det handler om præcision, nøjagtighed og egenkontrol. Det handler om afstemning af kundens forventninger og værkstedets muligheder. Bøssemagerens person, uddannelse og erfaring skaber resultatet og selv den bedste uddannelse og største erfaring hjælper ikke hvis arbejdet gøres for hurtigt eller uden den faglige kærlighed, der nu engang skal til for at sikre det optimale resultat!
For os er det resultatet af vores arbejde, der tæller og derfor er vi absolut heller ikke de billigste i kongeriget når det kommer til arbejdet på våbenværkstedet.
Vi har egen fastansat bøssemager i værkstedet og samarbejder med andre som er mere specialiserede end os. Eksempelvis sender vi altid bruneringsopgaver ud af huset og ligeledes rådfører vi os med specialister indenfor skæftearbejde hvis en specialopgave kræver maskiner eller ekspertise vi ikke har i huset. Vi ved hvad vi kan og hvad vi er gode til og ligeså vigtigt også hvad vi skal søge ekspertbistand til.
Du kan derfor også trygt tage dit våben med ind til os og få en uforpligtende snak om dine ønsker – ligegyldigt om det handler om montering af en lyddæmper eller en sigtekikkert – eller en fuld renovering af et ældre og måske værdifuldt våben eller et våben med stor affektionsværdi.
Priser
Det er vanskeligt at opstille en præcis og enkelt prisliste for et værksted – prisen kommer meget an på den enkelte opgave og det enkelte våben.
Vi har en række faste priser som vi tager udgangspunkt i og disse tager igen udgangspunkt i en timepris på 600 kroner inkl. moms i værkstedet.
Du vil altid kunne få en fast pris på en opgave, men det kræver at du tager dit våben med ind til os og får en uforpligtende snak med bøssemageren om dine ønsker.
Timepris: 650,-
Vi reparerer næsten alle typer våben!
Vi servicerer, renser og reparerer rifler, salonrifler, luftvåben og herunder PCP-våben, haglgeværer og håndvåben af næsten alle typer i eget værksted så ligegyldig om du står med en dyr jagtriffel, bedstefars gamle side-by-side eller din konkurrencepistol så kig ind hvis du har idéer til ændringer, ønsker en skæftetilpasning, skal have udskiftet slagstifterne eller andet.
De få ting vi ikke selv kan eller vil løse hjælper vi gerne med alligevel og henviser dig i disse tilfælde til en kollega i branchen som vi ved kan løfte opgaven.
Vi kan det meste!
Den mest begrænsende faktor i vores værksted er desværre tid! Vi har mange kunder og i nogle tilfælde er der ventetid. Hvis du står med en hasteopgave fordi du skal bruge dit våben vil vi selvfølgelig gøre hvad vi kan for at prioritere dig – såfremt dette ikke er muligt vil vi forsøge at finde en kollega, der kan hjælpe dig.
Vi har de nødvendige maskiner til alle standardopgaver i huset og afslutter dagligt adskillige opgaver for kunder der f.eks skal have tilrettet skæftet på en haglbøsse, skåret gevind til lyddæmper i en riffel, skiftet pakning i et PCP-våben, renset og efterset deres våben efter sæsonens afslutning og alt muligt andet. Ingen opgave er for stor og inden opgave er for lille.
1400m2 Jagt og Fritid
Vi har egen fastansat bøssemager i værkstedet og samarbejder med andre som er mere specialiserede end os. Eksempelvis sender vi altid bruneringsopgaver ud af huset og ligeledes rådfører vi os med specialister indenfor skæftearbejde hvis en specialopgave kræver maskiner eller ekspertise vi ikke har i huset.
Vi ved hvad vi kan og hvad vi er gode til og ligeså vigtigt også hvad vi skal søge ekspertbistand til.
Vores 1400 m2 store butik i Odense SV har alt hvad du skal bruge hvad enten du går på jagt, fisker eller bare godt kan lide at være i og bruge naturen, men først og fremmest har vi tid til vores kunder – også selvom der ikke skal handles.
Så kig endelig forbi butikken – kaffen er varm 🙂
...og så ligger vi kun ét minut fra afkørsel 52.