Hatsan

HATSAN blev startet i Tyrkiet i 1976 og leverede i en periode halvautomater af temmelig dårlig kvalitet – det har ændret sig radikalt! Fra at være en lille tyrkisk fabrik med få varer som blev samlet af halvfabrikata er Hatsan nu mere eller mindre totalproducerende. Produktionen hos Hatsan inkluderer bearbejdning af træ, produktion og boring af piber, varmebehandling, coatning, blånering, gravering – mere eller mindre alt hvad der skal til for at producere et våben.

HATSAN har i dag 35.000 m² produktionsareal, 650 medarbejdere og en maskinpark på i alt 500 maskiner inklusive højteknologiske computernumeriske styrede maskiner.

Også på kvalitetsområdet er der sket meget. Hatsan har i dag en intern kvalitetskontrol og er samtidigt ISO 9001-certificeret, og ISO 9001-kravene følges nøje i alle produktions- og monteringstrin.

HATSAN blev meget berømt for sine meget konkurrencedygtige priser, og i dag er de svære at komme udenom når det handler om luft- og haglvåben. HATSAN er en eksportorienteret fabrik og eksporterer 95% af sine produkter til mere end 90 lande rundt om i verden.

Viser alle 10 resultater